Fysioterapi

Har din hund fysiske udfordringer? Er din hund blevet opereret? Har din hund gigt, dysplasi eller haft en skade? Har din hund muskelspændinger? Oplever du en adfærdsændring eller er din hund stresset?

Så overvej fysiurgisk terapi - læs mere her

Hundetræning

Har din hund adfærdsmæssige udfordringer? Har din hund ændret adfærd? Kan din hund ikke være alene hjemme? Gør din hund, når der kommer gæster? Springer din hund op? 

Så overvej en adfærdskonsultation  - læs mere her


Hundeadfærd

Har du træningsmæssige udfordringer med din hund? Har du udfordringer med indkald, lineføring, apportering, impulskontrol, håndtering eller andre individuelle udfordringer? Skal du have/har du lige fået hvalp?

Så overvej enetimer eller holdtræning - læs mere her!

Personen bag... 

Velkommen til!

Mit navn er Camilla, jeg bor, sammen med min mand og vores to børn på den gamle fattiggård ved Lystrup Strand på Norddjurs. 

Vi har  to hunde, Bertram og Soya, som begge er labradorer. Bertram er 8 år og bliver trænet og brugt til jagt, mens Soya på knap et år trænes til at blive min kommende jagt - og trøffelhund. 


Jeg er uddannet jagthundeinstruktør ved Danmarks Jægerforbund og har gennem flere år undervist jagthunde og deres ejere. Jeg sidder nu som formand i bestyrelsen, samt er instruktør, i foreningen Norddjurs Jagthundetræning. 


Jeg har efterfølgende taget følgende internationalt godkendte uddannelser:


Hundeadfærdsinstruktør

Fysiurgisk hundeterapeut

Hundeadfærdskonsulent

Kraniosakral terapeut til hunde

Masterclass i fysiurgisk hundeterapi


Jeg har via mine adfærdsuddannelser tilegnet mig teoretisk og praktisk viden og erfaring inden for positiv og vidensbaseret hundetræning. Dette har givet mig en indsigt i og forståelse for hunden, som sikrer, at du altid får en objektiv vurdering af den enkelte adfærds og/eller træningsudfordring. 

Det var for mig et naturligt valg at supplere med fysiurgiske uddannelser, da mange adfærdsproblemer ved hundene udspringer fra fysiske problemer. Yderligere giver disse uddannelser mig mulighed for at hjælpe dig og din hund i genoptræning efter en operation eller en skade samt ved gigt og/eller dysplasier. 


Derudover deltager jeg løbende i diverse kurser, webinarer, foredrag osv., da det at dygtiggøre mig er en del af min store passion!

Om Den Hele Hund...

Min passion for hunde er kæmpe stor! Jeg har haft hunde omkring mig, siden jeg var helt lille, og jeg har altid vidst, at jeg gerne ville arbejde med at hjælpe hunde og deres ejere, da jeg virkelig brænder for det gode hundeliv, som er baseret på tillid og samarbejde mellem hund og ejer. 


Min tilgang til hundetræning er, at al træning af hunden skal foregå på hundes præmisser. Dette via positiv indlæring, motivation og forstærkning af ønsket adfærd. 

Hunden skal altid håndteres og trænes på en måde, som sikrer, at dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses.


Vi har, som hundeejere, ansvaret for at holde vores hunde igang. Dette via aktiviteter, som styrker dem både fysisk og mentalt, da vi på den måde får en tilfreds og tryg hund, som hviler i sig selv og som ønsker at samarbejde med os.


Jeg ser frem til at hjælpe dig og din hund med lige netop jeres udfordringer, så I på den måde kan opnå et endnu bedre samarbejde.